Seaborgium

106
Sg
Gruppe
6
Periode
7
Blok
d
Protoner
Elektroner
Neutroner
106
106
156
Generelle Egenskaber
Atomnummer
106
Atommasse
[269]
Masseantal
262
Kategori
Overgangsmetaller
Farve
n/a
Radioaktiv
Ja
Named after Glenn Seaborg, American nuclear chemist and Nobel prize winner
Krystalstruktur
n/a
Historie
Scientists working at the Joint Institute for Nuclear Research in Dubna, USSR reported their discovery of element 106 in June 1974.

Synthesis was also reported in September 1974 at the Lawrence Berkeley Laboratory by the workers of the Lawrence Berkeley and Livermore Laboratories led by Albert Ghiorso and E. Kenneth Hulet.

It was produced by collisions of californium-249 with oxygen atoms.
Elektroner i hver skal
2, 8, 18, 32, 32, 12, 2
Elektronkonfiguration
[Rn] 5f14 6d4 7s2
Sg
There are 12 known isotopes of seaborgium
Fysiske Egenskaber
Tilstandsform
Fast stof
Massefylde
35 g/cm3
Smeltepunkt
-
Kogepunkt
-
Smeltevarme
n/a
Fordampningsvarme
n/a
Varmefylde
-
Forekomst i jordskorpen
n/a
Forekomst i universet
n/a
The
Billede akkrediteringer: Wikimedia Commons (Atomic Energy Commission)
The element is named after Glenn T. Seaborg, atomic pioneer and Commissioner of the Atomic Energy Commission
CAS-nummer
54038-81-2
PubChem CID-nummer
n/a
Atomare egenskaber
Atomradius
-
Kovalent radius
143 pm
Elektronegativitet
-
Ioniseringspotentiale
-
Atomvolumen
-
Varmeledningsevne
-
Oxidationstrin
6
Anvendelser
Seaborgium is used for scientific research purposes only.
Seaborgium is harmful due to its radioactivity
Isotoper
Stabile isotoper
-
Ustabile isotoper
258Sg, 259Sg, 260Sg, 261Sg, 262Sg, 263Sg, 264Sg, 265Sg, 266Sg, 267Sg, 268Sg, 269Sg, 270Sg, 271Sg, 272Sg, 273Sg